Skal du være vores næste nye medarbejder? 🖐

Account Manager der kan sit salgshåndværk

Mentorix er i stor vækst på kursusområdet, og vi har brug for en dygtig Account Manager på 37 timer som kan indgå i et dynamisk team. Vi leder efter en udadvendt person som besidder en god sans for humor. Når det kræves er Du i stand til at arbejde struktureret med henblik på at få lukket salget. Energiniveauet er naturligt højt og du er drevet af dine og virksomhedens salgsresultater.

Vi tilbyder en god lønpakke, bilordning og bonus pakke som er afstemt efter anciennitet og faktiske resultater. Alt uddannelse internt i huset tilbydes gratis til alle medarbejderne i ansættelsesperioden. Frokostordning, pension og Internet på bopælen er alt inkluderet.

Din opgave vil være at sælge totalløsninger indenfor kurser (både klasse- og online kurser) og læring til private virksomheder og offentlige myndigheder. Det vil være din opgave at finde salget, afslutte salget og vedligeholde salget hos mellem- og store virksomheder.

Vi arbejder med moderne IT systemer som Plan2Learn, Eurekos læringsplatform, e-conomic, Timelog og PipeDrive som er vores CRM system

Mentorix Aps har eksisteret i 10 år og består af 3 ben: Kursusadministration, konsulentforretning og en software forretning Eurekos. Vi er i øjeblikket ca. 35 medarbejdere, hvor halvdelen af medarbejderstaben er tilknyttet kontoret i Nivå.

Vi er kendt for den høje faglighed og de lange relationer med diverse kunder og partnere. Af kundereferencer kan nævnes: Coop, Saxobank, Mærsk, LEGO, Vestas men listen er meget lang.

Profil:

  • Du har minimum 3 års erfaring med salg B til B
  • Du er netværker og har talent for at se den næste forretning
  • Du kan fremvise dokumenterede salgsresultater
  • Du er flydende i dansk og engelsk
  • Du har kørekort til type B

Du vil blive foretrukket hvis:

  • Du allerede er i et tilsvarende job
  • Du kender vores kundesegment og domæne
  • Du er i stand bidrage med udviklingen af vores virksomhed i retning af at blive mere salgsorienteret.

Ansøgningsfristen skal være i vores besiddelse senest den 20. oktober med henblik på ansættelse den 1. november eller 1. december 2017.

👉 Ansøgningen sendes til:
Sr. Partner Jesper Hansen
E-mail: jha@mentorix.dk



Skriv et svar

Scroll Up
Nyhedsbrev
Feedback