I lyst – men ikke af nød

Stenalderen, jernalderen, vikingetiden og – den midlertidige tidsalder – om at kompetenceudvikle i et flygtigt samfund.

Jeg har for nyligt set mit snit til at få foden indenfor hos kursus og konsulenthuset Mentorix. Her skal jeg lave formidabel e-læring. Det skal være så pædagogisk at selv fattesvage grafikere som jeg, vågner op om natten og siger “Konfigurationsstyringsstrategi”. Og det skal være så sjov at lave, at selv mine 6-årige tvillinger, får lyst til at blive PRINCE2® certificeret… Det bliver godt og baren er sat højt!

I forbindelse med det forestående arbejde, deltog jeg for nyligt på et af vores klassekurser. Et PRINCE2® Foundation kursus. Her fik jeg muligheden for at gå til eksamen for at få endelig certificering – men skulle jeg nu også det? Det var jo ikke derfor jeg deltog på kurset. Ærlig talt var jeg piv nervøs for at jeg ville finde mit billede hængt op på en dartskive i frokoststuen, hvis jeg dumpede… Da jeg luftede min skepsis for underviseren Kenny, der i dette tilfælde også er min chef, sagde han “Du skal jo også tænke på dit CV, og dine fremtidige karrieremuligheder.” HVA’ POKKER!!! Står den snøbel, der lige har ansat mig og er ved at sende mig ud på arbejdsmarkedet igen? Den bandit har jo for pokker lige ansat mig!

Spørgsmålet ”Hvorfor bruger han overhovedet firmaets penge på at jeg kan få et bevis, hvis man allerede er blevet sat på hylden i supermarkedet igen?” dukkede op af sumpen.  Sat på spidsen, funderede jeg videre: I et samfund hvor folk skifter job, lige så ofte som de skifter ægtefæller og underbukser – hvorfor i alverden gider firmaer i Danmark at poste så mange penge i at kompetenceudvikle de medarbejdere, der måske er smuttet i morgen?

Man skal udvikle sig, for at fastholde sin værdi

Ok – så jeg gik Kenny på klingen… Og svaret var: ”Alle – både medarbejdere og chefer, skal jo udvikle sig for at fastholde deres værdi. Det handler på ingen måde om at ”smide folk ud”, men om at jeg jo som chef, har en stærk interesse i at have de bedste medarbejdere. Jeg vil have den stab som alle andre firmaer drømmer om, og hvis mine medarbejdere ville – skal de kunne gå ud hvor som helst og få et job. Når de ikke gør det er det, fordi at de vælger at blive her hos os af lyst, og ikke af nød!

Det sker jo selvfølgelig at folk – trods alle anstrengelser – får lyst til at prøve noget andet. Her er min klare holdning, at det jo ikke nytter noget at prøve at tvinge folk til at blive, og når man kan sige pænt goddag bør man selvfølgelig også kunne sige pænt farvel.”

Det synes jeg jo for så vidt var et rimelig plausibelt svar. Og det fik mig til at filosofere videre… Kunne man så også sige at virksomheder udvikler deres medarbejders kompetencer netop for at fastholde dem. For at tilfredsstille det midlertidige menneskes behov for at udvikle sig? Eller er det slet og ret for at medarbejderne tilegner sig nye kompetencer? Er der en fare for at udvikle medarbejderne for meget? Eller for lidt?


Hvor højt prioriteres kompetenceudvikling i danske organisationer?

Erfaring med udvikling af medarbejders kompetencer? Er du HR-ansvarlig eller leder, og ønsker at dele din erfaring og gode oplevelser. Vi deltager på HR-Træfpunkt messen d. 4.-5. oktober 2017 – kom over forbi stand 53 og lad os få en god snak.

Kilde: Finduddannelse.dk (2016) - Kompetenceudvikling i danske organisationer - Sammenfatning af landsdækkende undersøgelse. 
Hent hele rapporten her


Skriv et svar

Scroll Up