Hvad er Management of Risk (MoR)?
Management of Risk (MoR) er et omfattende rammeværk, der giver organisationer en struktureret tilgang til at identificere, vurdere og håndtere risici. Metoden er designet til at understøtte beslutningstagning på alle niveauer i en virksomhed, fra strategiske overvejelser til daglige operationer, med det formål at beskytte og skabe værdi.
Hvad er MoR 4 Practitioner-certificering?
MoR 4 Practitioner er en avanceret certificering, der beviser din praktiske evne til at anvende MoR-rammeværket. Kurset fokuserer på, hvordan du skræddersyr og implementerer risikostyring i forskellige forretningsscenarier, hvilket gør dig i stand til at håndtere komplekse risici effektivt.
Hvem bør tage MoR Practitioner?
Dette kursus er ideelt for fagfolk, der har et direkte ansvar for risikostyring. Målgruppen inkluderer projektledere, risikomanagere, programledere, PMO-medarbejdere og seniorledere, der ønsker at demonstrere en avanceret kompetence i at styre risici i praksis.
Hvorfor er MoR 4 Practitioner vigtig for karrieren?
Certificeringen er et stærkt signal til arbejdsgivere om, at du besidder avanceret og praktisk ekspertise i risikostyring. Denne specialiserede færdighed er meget efterspurgt, da den giver dig en unik evne til at minimere usikkerhed og skabe stabilitet i en omskiftelig verden.
Er MoR globalt anerkendt?
Ja, MoR-rammeværket er anerkendt internationalt og er en af de førende standarder for risikostyring. Det bruges ofte i kombination med andre anerkendte metoder som PRINCE2 og MSP, hvilket gør det til en værdifuld kvalifikation på tværs af landegrænser.
Hvad er formålet med MoR-rammeværket?
MoR har til formål at etablere en ensartet og effektiv tilgang til risikostyring i en organisation. Ved at skabe en fælles forståelse og proces, hjælper rammeværket organisationer med at beskytte sig mod trusler og udnytte muligheder, hvilket direkte understøtter forretningens overordnede mål.
Hvordan adskiller MoR Practitioner sig fra Foundation?
MoR Foundation tester primært din teoretiske viden om rammeværkets principper og terminologi. MoR Practitioner derimod, fokuserer på den praktiske anvendelse af denne viden. Eksamenen er baseret på realistiske scenarier, der vurderer din evne til at træffe beslutninger i praksis.
Hvad er de 4 centrale elementer i MoR?
De fire centrale elementer i MoR er: de grundlæggende principper for effektiv risikostyring, den specifikke tilgang til at styre risici, de fire processer (Identificer, Vurder, Planlæg, Implementer) samt evnen til at tilpasse rammeværket til den specifikke situation.
Hvilke brancher bruger MoR?
MoR anvendes i en bred vifte af brancher, herunder finanssektoren, IT, forsikring, energi og den offentlige sektor. Enhver organisation, der ønsker at håndtere usikkerhed systematisk og proaktivt for at sikre forretningsmål, kan drage fordel af MoR-rammeværket.
Hvordan understøtter MoR strategisk beslutningstagning?
MoR giver ledelsen et klart sprog og en struktureret proces til at vurdere og prioritere risici. Dette sikrer, at beslutningstagning sker på et informeret grundlag, hvor både potentielle trusler og muligheder for vækst er indregnet i strategien.
Hvad er eksamensformatet for MoR 4 Practitioner?
Eksamenen er en scenariebaseret test med 80 multiple-choice spørgsmål. Den varer 180 minutter og kræver 50% rigtige svar for at bestå. Eksamenen er open-book, hvilket betyder, at du må bruge den officielle MoR-manual som hjælpemiddel.
Hvor mange spørgsmål er der i eksamen?
Eksamenen består af i alt 80 spørgsmål, der alle er baseret på et realistisk case-scenarie. For at bestå skal du svare rigtigt på mindst 40 spørgsmål, hvilket svarer til et beståelseskrav på 50%.
Hvor lang tid varer MoR 4 Practitioner-eksamen?
Eksamen har en varighed på 180 minutter, svarende til 3 timer. Kandidater, der ikke har engelsk som modersmål, kan ofte få forlænget eksamenstiden med 25%, afhængigt af udbyderens regler.
Hvad er beståelsesprocenten for MoR Practitioner?
Beståelsesprocenten er 50%. Du skal derfor have 40 rigtige svar ud af 80 mulige spørgsmål for at bestå eksamenen og opnå din MoR Practitioner-certificering.
Kan jeg tage MoR Practitioner-eksamenen online?
Ja, det er muligt at tage eksamenen online med fjernovervågning via PeopleCerts system. Dette giver stor fleksibilitet, da du kan tage eksamenen fra din egen computer, enten hjemmefra eller fra kontoret.
Hvad koster MoR Practitioner-certificeringen?
Prisen for certificeringen varierer afhængigt af kursusudbyder og pakke. Mange pakker, der inkluderer online kursus, den officielle manual og eksamen, koster typisk mellem 6.000 og 10.000 DKK.
Hvor længe er MoR Practitioner-certificeringen gyldig?
MoR 4 Practitioner-certificeringen er gyldig i 3 år. For at opretholde din certificering kan du enten vælge at tage en re-eksamen eller samle CPD-point (Continuing Professional Development) via PeopleCerts MyAxelos-program.
Hvad er adgangskravet til MoR Practitioner?
Det anbefales at have en MoR Foundation-certificering, da Practitioner-kurset bygger direkte på de grundlæggende principper, der læres på Foundation-niveau. Selvom det ikke altid er et formelt krav, er det nødvendigt for at have den rette forudsætning.
Hvad sker der, hvis jeg dumper MoR-eksamenen?
Hvis du ikke består eksamenen, kan du købe en ny voucher og tage eksamenen igen. Nogle kursusudbydere tilbyder såkaldte “Take2”-pakker, der inkluderer en ekstra eksamensmulighed, hvilket giver dig en ekstra chance for at bestå.
Hvordan forbereder jeg mig bedst til MoR Practitioner?
En god forberedelse inkluderer en grundig læsning af den officielle MoR Official Manual, deltagelse i et akkrediteret kursus og intensivt arbejde med scenariebaserede øvelsesopgaver for at træne din evne til at anvende teorien i praksis.
Hvad er de 4 hovedprincipper i MoR?
MoR-rammeværket hviler på fire grundlæggende principper: at risikostyring skal være i overensstemmelse med strategien, at den skal tilpasses konteksten, at den skal skabe værdi og at den skal understøtte kontinuerlig forbedring.
Hvordan identificeres risici i MoR?
Risici identificeres systematisk gennem en række teknikker. Disse inkluderer workshops, hvor relevante interessenter brainstormer potentielle risici, samt gennemgang af eksisterende dokumentation som risikoregisteret og erfaringsdata fra tidligere projekter.
Hvad er de 4 faser i MoR-processen?
Risikostyringsprocessen i MoR består af fire gentagende faser. Først Identificer (risici), derefter Vurder (sandsynlighed og konsekvens), så Planlæg (responser) og til sidst Implementer (de planlagte responser).
Hvordan vurderes risici i MoR?
I MoR vurderes risici ud fra en kombination af deres sandsynlighed for at indtræffe og deres potentielle konsekvens. Vurderingen kan være kvalitativ (fx lav, medium, høj) eller kvantitativ, hvor numeriske værdier tildeles.
Hvad er en risikoregister i MoR?
Et risikoregister er et centralt dokument, der indeholder detaljeret information om alle identificerede risici. For hver risiko beskrives en entydig identifikator, en risikoejer, risikovurderingen og de planlagte responser.
Hvad er forskellen på en trussel og en mulighed i MoR?
I MoR skelnes der mellem to typer af usikkerhed. En trussel er en usikker begivenhed, der kan have en negativ indvirkning på målene. En mulighed er derimod en usikker begivenhed, der kan have en positiv indvirkning.
Hvad er risikokultur?
Risikokultur er de fælles holdninger, værdier og adfærdsmønstre, der definerer, hvordan en organisation opfatter og reagerer på risici. En moden risikokultur fremmer åbenhed om risici og en proaktiv tilgang til styring.
Hvad er risikotolerance?
Risikotolerance er den specifikke og målbare grænse for den mængde risiko, en organisation er villig til at acceptere. Den fungerer som en grænse for, hvornår en risiko skal eskaleres til ledelsen.
Hvad er en risikopolitik?
En risikopolitik er en officiel erklæring fra ledelsen, der beskriver organisationens generelle tilgang og holdning til risikostyring. Den fastlægger de overordnede retningslinjer for, hvordan risici skal håndteres.
Hvad er en risikostyringsstrategi?
En risikostyringsstrategi er et detaljeret dokument, der beskriver den specifikke tilgang, der vil blive brugt til at styre risici for et givent program eller projekt. Strategien er en konkretisering af den overordnede risikopolitik.
Hvem har det overordnede ansvar for risikostyring i en organisation?
Det ultimative ansvar for effektiv risikostyring ligger hos organisationens bestyrelse eller seniorledelse. Denne gruppe sikrer, at der er en klar risikopolitik og at ressourcer allokeres til at understøtte den.
Hvad er risikomanagerens rolle?
Risikomanageren er en central rolle, der faciliterer risikostyringsprocessen i praksis. Rollen er ansvarlig for at koordinere aktiviteter, vedligeholde risikoregisteret og støtte risikoejerne.
Hvad er projektlederens rolle i risikostyring?
Projektlederen er ansvarlig for at styre alle projektrisici. Han eller hun sikrer, at risikostyringen overholder organisationens risikostrategi og at projektrisici identificeres, vurderes og håndteres aktivt.
Hvad er en risikoejer?
En risikoejer er den person, der er udpeget til at tage ansvar for en specifik risiko. Ansvaret indebærer at monitorere risikoen og sikre, at den planlagte respons bliver udført effektivt.
Hvad er en risikohandler?
En risikohandler er den person, der er direkte ansvarlig for at implementere en specifik, planlagt risikorespons. Denne rolle udfører de handlinger, der er besluttet af risikoejeren.
Hvem definerer risikostrategien?
Risikostrategien defineres af seniorledelsen eller en udvalgt risikostyringskomité. Strategien sikrer, at alle risikostyringsaktiviteter er i overensstemmelse med de strategiske mål.
Hvad er forskellen på en risikomanager og en risikoejer?
Risikomanageren har et overordnet ansvar for at facilitere og koordinere risikostyringsprocessen i hele organisationen. Risikoejeren derimod, er ansvarlig for en specifik, individuel risiko og dens håndtering.
Hvilken rolle spiller kommunikation i risikostyring?
Kommunikation er et kritisk element i risikostyring. Den sikrer, at alle relevante interessenter, fra medarbejdere til ledelse, forstår risikobilledet og kan bidrage til en proaktiv og kollektiv indsats.
Hvordan adskiller MoR sig fra PRINCE2?
PRINCE2 er en metode til at styre hele projektet fra start til slut, mens MoR er et specialiseret rammeværk udelukkende for risikostyring. MoR-metoden kan med fordel bruges i PRINCE2-projekter, hvor den styrker risikotemaet.
Hvordan adskiller MoR sig fra ISO 31000?
ISO 31000 er en international standard, der giver generelle principper og retningslinjer for risikostyring. MoR er et operationelt rammeværk, der leverer konkrete, praktiske teknikker og processer, der gør det muligt at implementere principperne fra ISO 31000 i praksis.
Hvordan adskiller MoR sig fra Agile-risikostyring?
MoR giver et mere omfattende og formelt rammeværk end traditionel agil risikostyring. De kan kombineres ved at bruge MoR til den overordnede strategiske risikostyring, mens agile teams håndterer de operationelle risici i dagligdagen.
Hvordan bruges MoR sammen med ITIL?
ITIL er et rammeværk til IT-service management. MoR kan bruges sammen med ITIL til at styre risici i IT-driften. For eksempel kan MoR-processer bruges til at vurdere risikoen ved en ‘change’ i ITIL Change Management-processen.
Hvilke metoder supplerer MoR godt?
MoR supplerer andre metoder inden for Best Management Practice-porteføljen. Det gælder især PRINCE2 til projektledelse, MSP til programstyring og ITIL til IT-drift, da MoR giver et robust sprog og en ensartet proces på tværs af disse rammeværker.
Hvilke job kan MoR Practitioner føre til?
Certificeringen er relevant for en række jobfunktioner, herunder risikomanager, projektleder, compliance-ansvarlig, programmanger og business continuity-specialist. Den åbner døre til mere specialiserede og ansvarsfulde roller.
Kan MoR-certificering føre til højere løn?
Ja, specialiserede certificeringer som MoR kan øge dit løn- og indtjeningspotentiale. De dokumenterer et efterspurgt kompetencesæt i en tid med stigende usikkerhed, hvilket gør dig til en mere værdifuld medarbejder i organisationen.
Er MoR-certificeringen nok til at få et job?
MoR-certificeringen er en klar fordel, men de fleste arbejdsgivere vægter en kombination af certificering og relevant erhvervserfaring. MoR Practitioner giver dig dog en betydelig fordel, da den beviser din evne til at anvende risikostyring i praksis.
Hvilke videreuddannelser findes efter MoR Practitioner?
Efter MoR Practitioner kan du fortsætte med andre certificeringer inden for Best Management Practice-porteføljen. Relevante muligheder inkluderer MSP (programstyring), P3O (PMO-styring) eller PRINCE2 (projektledelse).
Hvordan implementeres MoR i en organisation?
Implementering af MoR sker typisk gradvist. En organisation kan starte med at definere en risikopolitik, køre et pilotprojekt og derefter skræddersy og skalere rammeværket til hele organisationen, for at sikre en smidig overgang.
Hvad er den største fejl, man kan lave ved MoR-implementering?
Den største fejl er at behandle MoR som en stiv, bureaukratisk proces. MoR er designet til at være en praktisk metode, der skaber værdi. En rigid tilgang kan forsinke projekter og skabe unødvendig modstand fra medarbejdere.
Hvordan måles succes med risikostyring?
Succes kan måles på, om organisationen har nået sine mål, reduceret antallet af uventede hændelser og reageret effektivt på nye risici. En succesfuld risikostyringsproces vil føre til færre forsinkelser, lavere omkostninger og et bedre omdømme.
Hvordan tilpasses MoR til små projekter?
I små projekter kan MoR tilpasses ved at reducere mængden af dokumentation, kombinere roller og forenkle processer. Fleksibiliteten er et kerneelement i MoR, der gør det muligt at anvende metoden effektivt i enhver kontekst.
Hvad er forskellen på risiko og usikkerhed?
Risiko refererer til en kendt, målbar usikkerhed, hvor vi kan vurdere sandsynlighed og konsekvens. Usikkerhed er en ukendt begivenhed, som vi ikke kan forudsige eller vurdere. MoR fokuserer på at håndtere begge dele.
Hvad er en risikokategori?
Risikokategorier er en måde at gruppere risici på for at skabe et bedre overblik og en mere systematisk styring. Eksempler på kategorier kan være strategiske, finansielle, operationelle eller compliance-risici.
Hvad er en ‘Issue’ i risikostyring?
En ‘Issue’ er en hændelse, der er indtruffet og nu skal håndteres aktivt. I MoR skelnes der mellem risici (fremtidige potentielle hændelser) og issues (hændelser, der allerede er sket).
Hvad er risikoprioritering?
Risikoprioritering er processen med at rangordne risici efter deres vigtighed. Typisk baseres prioriteringen på en kombination af risikoens sandsynlighed og dens potentielle konsekvens, hvilket sikrer, at de mest kritiske risici håndteres først.
Hvad er en risikomanagementplan?
En risikomanagementplan er et dokument, der beskriver, hvordan risikostyringsaktiviteter vil blive udført i et givet projekt eller en organisation. Planen definerer metoder, værktøjer, roller og tidsplaner for risikostyring.
Hvad er en risikorespons?
En risikorespons er en planlagt handling for at imødegå en risiko. De fire hovedstrategier er at undgå risikoen, reducere dens sandsynlighed eller konsekvens, overføre risikoen til en tredjepart eller acceptere risikoen.
Hvad er ‘Contingency’ i risikostyring?
‘Contingency’ er en reserve i tid, budget eller ressourcer, som afsættes til at håndtere uforudsete risici. Det er en proaktiv foranstaltning, der sikrer, at organisationen har midler til at reagere på hændelser, hvis de indtræffer.
Hvad er risikotolerance?
Risikotolerance er den konkrete grænse for, hvor meget risiko en organisation er villig til at acceptere. Den hjælper med at definere, hvilke risici der er acceptable og hvilke der skal eskaleres til ledelsen.
Hvad er en risikoprofil?
En risikoprofil giver et overordnet billede af de mest betydningsfulde risici, som en organisation står over for. Den bruges til at kommunikere risikobilledet til ledelsen og interessenter og til at fokusere ressourcerne på de vigtigste risikoområder.
Hvad er en risikomatrix?
En risikomatrix er et visuelt værktøj, der bruges til at plotte risici baseret på deres sandsynlighed og konsekvens. Matrixen hjælper med at prioritere risici og give et hurtigt overblik over de mest kritiske trusler og muligheder.
Hvad er en SWOT-analyse i forhold til risikostyring?
En SWOT-analyse (Strengths, Weaknesses, Opportunities, Threats) kan bruges i risikostyring til at identificere både interne og eksterne faktorer. Den kan hjælpe med at afdække både trusler (T) og muligheder (O), som derefter kan indgå i risikoregisteret.
Hvad er ‘Risk Appetite’ (risikovillighed)?
‘Risk Appetite’ er organisationens overordnede holdning til at tage risici i jagten på sine strategiske mål. Den beskriver den ønskede mængde af risiko, man er villig til at påtage sig.
Hvad er ‘Risk Capacity’ (risikokapacitet)?
‘Risk Capacity’ er den maksimale mængde risiko, som en organisation kan bære uden at kompromittere dens overlevelse eller evne til at opfylde sine forpligtelser.
Hvad er en risikokomité?
En risikokomité er en gruppe, typisk bestående af seniorledere, der er ansvarlig for at overvåge og styre risikostyring på et strategisk niveau i organisationen.
Hvad er en ‘Risk Checklist’?
En ‘Risk Checklist’ er en liste over potentielle risici, der er baseret på erfaringer fra tidligere projekter eller brancher. Den bruges som et værktøj til at sikre, at man ikke overser typiske risici.
Hvad er en ‘Risk Breakdown Structure’?
En ‘Risk Breakdown Structure’ er et hierarkisk diagram, der bruges til at kategorisere og organisere risici i en logisk struktur. Det hjælper med at sikre, at alle risikoområder er dækket systematisk.
Hvad er en ‘Risk Workshop’?
En ‘Risk Workshop’ er et faciliteret møde, hvor interessenter samles for at brainstorme, identificere og vurdere risici i et projekt eller en organisation. Det er en effektiv måde at inddrage kollektiv viden på.
Hvad er ‘Risk Reporting’?
‘Risk Reporting’ er den proces, hvor man kommunikerer risici og deres status til relevante interessenter. Rapporteringen sikrer, at ledelsen og andre nøglepersoner er informeret om risikobilledet.
Hvad er et ‘Risk Budget’?
Et ‘Risk Budget’ er en del af et projektbudget, der er afsat til at dække de økonomiske konsekvenser, hvis identificerede risici indtræffer. Det er et vigtigt element i at håndtere risici proaktivt.
Hvad er ‘Risk-aware Culture’?
En ‘Risk-aware Culture’ er en kultur, hvor risikostyring er en naturlig og integreret del af alle beslutninger. I en sådan kultur er medarbejdere opmærksomme på risici og taler åbent om dem.
Hvad er ‘Risk Appetite Statement’?
Et ‘Risk Appetite Statement’ er en formel erklæring, der definerer den mængde og type af risiko, en organisation er villig til at acceptere. Det guider alle beslutninger om risikostyring.
Hvad er ‘Residual Risk’?
‘Residual Risk’ er de risici, der er tilbage efter at en planlagt risikorespons er blevet implementeret. Det er vigtigt at identificere og monitorere residuale risici.
Hvad er ‘Secondary Risk’?
‘Secondary Risk’ er nye risici, der opstår som en direkte konsekvens af en planlagt risikorespons. Disse nye risici skal også identificeres og håndteres.
Hvad er en ‘Risk Map’?
En ‘Risk Map’ er et visuelt værktøj, der typisk er en 2×2 matrix, hvor risici plottes baseret på deres sandsynlighed og konsekvens. Den giver et hurtigt overblik over de mest kritiske risici.
Hvad er ‘Risk Management Policy’?
‘Risk Management Policy’ er et overordnet dokument, der beskriver organisationens principper, tilgang og mål for risikostyring.
Hvad er en ‘Risk Management Strategy’?
‘Risk Management Strategy’ beskriver, hvordan risikostyring konkret vil blive implementeret i et specifikt projekt eller program. Den er en handlingsplan for risikostyring.
Hvad er en ‘Risk Response Plan’?
En ‘Risk Response Plan’ er en detaljeret plan, der beskriver de specifikke trin, der vil blive taget for at håndtere en individuel risiko.
Hvad er en ‘Risk Review’?
En ‘Risk Review’ er en planlagt og regelmæssig gennemgang af risikoregisteret for at sikre, at alle risici stadig er relevante, og at de planlagte responser er effektive.
Hvad er ‘Threat and Opportunity’?
‘Threat and Opportunity’ er to sider af samme sag, nemlig usikkerhed. En trussel er en negativ usikkerhed, mens en mulighed er en positiv usikkerhed.
Hvad er en ‘Business Continuity Plan’?
En ‘Business Continuity Plan’ beskriver, hvordan en organisation skal opretholde sine kritiske funktioner under en alvorlig forstyrrelse eller katastrofe.
Hvad er et ‘Risk Profile’?
Et ‘Risk Profile’ giver et overordnet, strategisk overblik over en organisations risikosituation.
Hvad er et ‘Risk Management Committee’?
Et ‘Risk Management Committee’ er et udvalg, der har ansvaret for at overvåge og styre risikostyring på et strategisk niveau.
Hvad er en ‘Risk Register’?
En ‘Risk Register’ er det centrale dokument, der indeholder alle informationer om identificerede risici.
Hvad er ‘Risk Identification’?
‘Risk Identification’ er den første fase af risikostyring, hvor man systematisk finder potentielle risici.
Hvad er ‘Risk Assessment’?
‘Risk Assessment’ er processen med at evaluere risici, typisk ud fra sandsynlighed og konsekvens.
Hvad er ‘Risk Planning’?
‘Risk Planning’ er den fase, hvor man udvikler og planlægger de strategier og handlinger, der skal håndtere risici.
Hvad er ‘Risk Implementation’?
‘Risk Implementation’ er den fase, hvor de planlagte risikoresponser udføres.
Hvad er ‘Risk Communication’?
‘Risk Communication’ er den proces, hvor man deler information om risici med alle relevante interessenter.
Hvad er ‘Risk Monitoring’?
‘Risk Monitoring’ er den løbende overvågning af risici for at se, om de ændrer sig.
Hvad er ‘Risk Appetite’?
‘Risk Appetite’ er den mængde risiko, en organisation er villig til at tage.
Hvad er ‘Risk Tolerance’?
‘Risk Tolerance’ er de specifikke grænser for acceptabel risiko.
Hvad er ‘Risk Capacity’?
‘Risk Capacity’ er den maksimale mængde risiko, en organisation kan tåle.
Hvad er ‘Business Risk’?
‘Business Risk’ er de risici, der kan påvirke forretningens mål.
Hvad er ‘Project Risk’?
‘Project Risk’ er de risici, der specifikt påvirker et projekts mål.
Hvad er ‘Programme Risk’?
‘Programme Risk’ er de risici, der påvirker
