Forandringsledelse: Når mennesker er nøglen til succesfuld implementering
Forandringsledelse som tema bliver mere og mere relevant. De fleste virksomheder har indset, at det faktisk er muligt at tjene penge på gode implementeringer. Der er dog stadig et element af forvirring omkring begreberne. Mange forandringsprojekter udspringer af IT-projekter på grund af digitaliseringen af samfundet, så forandringsledelse kommer hurtigt til at handle om, hvor hurtigt man kan få medarbejderne til at bruge et nyt system. Systemet forbliver dermed i fokus, men fokus bør ligge et helt andet sted.
Selve ændringen af en arbejdsproces ved at gå fra ét system til et andet er ikke særlig relevant, når vi taler om forandringsledelse. Forandringen sker hos mennesker, så den samlede forandring, en virksomhed opnår, er summen af de forandringer, som alle medarbejdere har
Forandringsledelse handler derfor om at arbejde med alt, hvad der kan påvirke mennesker i en positiv eller negativ retning i forbindelse med en forandring. Her er nogle af de spørgsmål, vi forsøger at få svar på:
• Betyder forandringen, at jeg skal flytte eller arbejde mere hjemmefra?
• Går forandringen ud over de ansvarsområder, jeg har i min nuværende stilling?
• I hvilken grad kan jeg få hjælp, når det nye system bliver sat i drift?
• Kommer jeg til at sidde sammen med mine nuværende kollegaer?
I 2022 lavede jeg en omfattende undersøgelse i en norsk virksomhed, hvor vi spurgte ca. 30 medarbejdere, hvad der var vigtigst for dem, når de møder på arbejde.
Det samstemmende svar var: at kunne gennemføre det arbejde, man bliver betalt for.
Spørgsmålet er derfor: Giver du dine medarbejdere den tryghed, der er nødvendig, når du implementerer nye systemer i din virksomhed?
Vil du vide mere om, hvad der sker med os mennesker i forbindelse med at forandringer bliver gennemført, så anbefaler vi Change Management Foundation fra APMG.
Læs mere om kursus her https://mentorix.dk/kurser/change-management-foundation/