Handelsbetingelser
Handelsbetingelser for samhandel med Mentorix ApS
På denne side har vi samlet de vilkår, som knytter sig til køb af ydelser, og tilmelding til vores forskellige kurser. Er du i tvivl om noget efter at have læst dette, så ring eller skriv til os på info@mentorix.dk
Indeværende handelsbetinger gælder mellem:
Mentorix
Mentorix ApS
Århusgade 118, 1 sal
2150 Nordhavn
Danmark
Og
Kunden
– Enkeltpersoner eller enkeltmandsvirksomheder
– Virksomheder
– Offentlige organisationer, inkl. A-Kasser, Jobcentre, m.fl.
1. Øvrige begreber
Betaler
– Hvis Betaler er forskellige fra Kunden, omtales denne part som ”Betaler”.
Deltager
– Et individ som deltager på et af Mentorix’s kurser – online såvel som fysiske kurser.
e-Læring
– Et kursus som distribueres og gennemføres online via internettet.
Certificering
– Mentorix er akkrediterede udbydere af akkrediterede kurser inden for forskellige certificeringsporteføljer. Hvor Mentorix udbydere det kursus som typisk ledere frem til en certificering, står den givne akkrediterende organisation for gennemførsel af eksamen og er også den organisation som certificerer deltageren. Mentorix inkluderer eksamen og certificering i sine kurser medmindre andet er udtrykkeligt specificeret.
Akkreditering
– En akkreditering svarer i daglig tale til ”godkendelse”. Mentorix er akkrediteret (godkendt) til at levere sine services, herunder kurser, til sine Kunder og Deltagere. Mentorix er en ”Accredited Training Organisation” (ATO) ~ officielt akkrediteret kursusudbyder. Akkrediteringsbegrebet finder anvendelse fordi, der er tale om en ”certificering” (se heri).
Manual
– For hver certificeringskursus hører der en manual med. Manualen kommer i bogformat. Enten som e-bog (PDF) eller som fysisk bog.
Arrangement
– Kan være et kursus med, og uden, certificering, markedsførings- og salgstiltag som fx messer eller ”På-vej-hjem” møder.
Åbne- og Lukkede hold
– Et åbent hold er et kursusforløb for enhver kan tilmelde sig via Mentorix åbne kursuskalender. Et Lukket hold er typisk for virksomheder, der ønsker sig et privat arrangement. Et ”hold” er i denne forbindelse det samme som et ”kursus” (åbnet kursus og lukket kursus, red.).
2. Anvendelse af disse handelsbetingelser
Generelt finder disse handelsbetingelser anvendelse i det omfang at betingelse for handel ikke er specificeret i anden kommunikation, fx email, SMS, skriftlige tilbud, etc.
Desuden gælder der for alle skriftlige tilbud at de er gyldige i løbende 30 dage. Tilbud fremsendt til både private of offentlige kunder er priser altid opgivet uden moms, medmindre andet er udtrykkeligt specificeret.
3. Ansvarsfraskrivelse
Mentorix er IKKE ansvarlig for eksamen eller certificering. Mentorix er alene ansvarlig for at formidle adgang til eksamen. Selve eksamens afvikling påhviler den akkrediterende organisation.
Mentorix kan ikke garantere kundens beståelse af certificerende eksamen. Mentorix formidler en service, som inkluderer to eksamensforsøg til samme eksamen. Langt de fleste består 2. gang. Mens Mentorix tilbyder denne service, kan Mentorix ikke gøres ansvarlig for Kundens eller Deltagerens personlige præstation.
Mentorix kan ikke garantere leverancer af produkter og services, da de organisationerne, der akkrediterer Mentorix kan annullere Mentorix’s akkreditering med 1 måneds varsel. Da Mentorix kursusforløb ofte strækker sig over flere måneder, kan Mentorix således ikke garantere gennemførsel. Mentorix vil i sådan en situation søge rimelige alternativer så kunden får en tilsvarende service eller et tilsvarende produkt.
Mentorix tager generelt forbehold for trykfejl og fejl i al kommunikation. Alle identificerede fejl af betydning, registerets i en log. Dette kan inkludere oplysninger om Kunden, Betaler eller Deltager. Se ”Oplysninger”. Mentorix forbeholder sig retten til, over for Kunden eller Betaler at annullere; priser, tilbud eller andet så snart en fejl er identificeret. Sådanne forhold svarer til ”annullering” af aftale.
4. Oplysninger
For at Mentorix kan levere sine services og produkter er korrekte oplysninger essentielt for disse leverancer. Mentorix har som udgangspunkt brug for:
- Navn og efternavn
- E-mail adresse
for at kunne levere online kurser til enkeltpersoner uanset hvem betaleren er. Oplysninger omkring fakturering, adresse med mere afhænger af valgte betalingsform, bestilling af fysiske produkter, etc.
Du/I bekræfter ved accept af disse betingelser, at de oplysninger der gives ved bestilling, er rigtige samt at du/I accepterer Mentorix handelsbetingelser. Det påhviler alene kunden at sikre at Mentorix har de korrekte oplysninger.
Mentorix forbeholder sig ret til at indsamle og opbevare Kundens, Betalers eller Deltagers oplysninger i 6 år, af hensyn til de kontraktlige forpligtelser, der påhviler Mentorix i forbindelse med sin akkreditering. Dette gælder i særdeleshed når der er tale om kurser, eksamener, certificeringer, klager, mm.
5. Afbestillingsbetingelser
Vedr. åbne kurser, konferencer og seminarer. Bliver du forhindret i at deltage, kan afmelding ske uden beregning, inden 4 uger før arrangementets start. Derefter faktureres du 50 % af prisen. Ved afmelding mindre end 14 dage før arrangements start opkræves du den fulde pris. Pladsen kan altid gives videre til en kollega. Har deltageren fået udleveret kursusmaterialer og -bøger, men framelder sig kurset, faktureres deltageren for disse, men krediteres kursusbeløbet iht. ovenstående retningslinjer. Frameldingen skal sendes på e-mail til info@mentorix.dk
6. Aflysning og annullering
For Åbne Hold gælder at disse kurser gennemføres typisk ved et minimum på 8 deltagere. Med henblik på at sikre tilstrækkelig kvalitet i vores kurser, forbeholder Mentorix sig ret til at aflyse kursus grundet utilstrækkelig antal deltagere. Aflysning af et kursus kan forekomme indtil 14 dage før første undervisningsdag. I tilfælde af aflysning vil kursusdeltageren blive tilbudt plads på et senere tilsvarende kursus. Kursusdeltageren kan afvise dette og vil da blive krediteret det fulde kursusbeløb.
I de tilfælde at Mentorix vælger at annullere et forhold, uanset årsagen hertil, vil Mentorix altid søge at kompenserer kunden ”bedst muligt”. Dog beror denne beslutning alene på Mentorix’s vurdering.
7. Rettigheder
Mentorix ApS har ejendomsretten (herunder ophavsret og copyright) til alt kursusmateriale, herunder plancher, slides, Power Point filer, Pdf’er, etc. som udleveres i forbindelse med et kursus eller arrangement. Brug er dog tilladt så længe Mentorix ApS tydeligt står anført som ophavsretshaver. Denne tilladelse hverken kan- eller må videregives til 3. part.
7.1 Optagelse af virtuelle kurser
Mentorix ApS optager virtuelle kurser og ejer rettighederne til optagelserne. Videooptagelserne bruges til evaluering af kursusforløb og internt brug. Optagelserne vil ikke blive brugt offentligt.
8. Betaling
Faktura for kurset fremsendes kort tid efter selve tilmeldingen. Denne stiles til den faktureringsadresse, som er oplyst ved tilmeldingen. Ved for sen betaling pålægges renter pr. påbegyndt måned samt et rykkergebyr på kr. 100,00 inkl. moms. Ved manglende betaling forbeholder Mentorix sig retten til at lukke for adgangen til et eventuelt kursus. Privatkøb bliver faktureret i forbindelse med bestilling og opkræves øjeblikkeligt.
Køb foretaget af en virksomhed faktureres via faktura, med 8 dages betalingsfrist. Faktura sendes altid via email. Ved købet er der 12 måneders adgang til kurset, men mindre andet er udtrykkeligt specificeret. Adgangen tæller fra det tidspunkt adgangen sendes fra Mentorix til kunden.
8.1 Særligt for Eksamen
Eksamen skal bestilles inden din adgang til e-learningen udløber. Hvis du bestiller eksamen efter de 12 måneder, forbeholder Mentorix sig retten til at tillægge et bestillingsgebyr på 2.495 kr. ekskl. moms oven i den til enhver tid gældende pris for eksamen. Dette dækker bl.a. potentielle prisstigning på eksamener, administrationsomkostninger, etc. Der er 6 måneders adgang til en eksamen. Adgangen tæller fra den dag du bestiller eksamen.
9. Abonnementsbetaling
Denne bestemmelse dækker over alle regninger som efter aftale er opdelt i mere end en betaling.
Mentorix benytter sig af de mest moderne betalingsmetoder via kort, hvilket gør det muligt at betale for et produkt over flere måneder typisk 12 måneder. Hver betaling betegnes som en rate.
Regler for manglende betaling af en rate er nærmere beskrevet under forrige afsnit ”Betaling”
Manglende ratebetaling betyder IKKE, at aftalen mellem kunden og Mentorix er annulleret. Mentorix vil til en hver tid kræve fuld betaling for det købte produkt jf. aftalelovens bestemmelser.
10. Priser
Alle priser ved levering i Danmark er gældende udsalgspriser ekskl. moms.
11. Leveringsformer
11.1 e-Læring
e-Læringslicenser og adgange oprettes inden for 1-2 hverdage og du modtager en separat e-mail herom. Efter modtagelsen af e-mailen er din adgang til kurset herefter aktivt.
11.2 Forsendelse i Danmark
Til adresser i Danmark, sender vi din bestilling med post eller kurér. Kontakt os for særlige forhold vedrørende leverancer til udlandet.
11.3 Leveringstid
Leveringstiden er normalt maks. 5 hverdage. For bøger, vi eventuelt ikke har på lager, vil leveringstiden normalt være 7-14 hverdage
12. Fortrydelsesret
Du har 14 dages fortrydelsesret fra den dato du har fået adgang til dit online kursus på vores platform. Ønsker du at benytte dig af fortrydelsesretten, skal du skrive en mail til info@mentorix.dk.
13. Reklamationsret
Du har 2 års reklamationsret. Såfremt du modtager en forkert, eller beskadiget vare, skal du reklamere inden for to måneder, efter du har konstateret manglen. Reklamationer skal meddeles på e-mail: kursus@mentorix.dk.
Du kan benytte dig af din reklamationsret ved at sende varen retur. Vi forbeholder os ret til at afhjælpe en mangel/erstatte med en ubeskadiget vare fremfor at betale købesummen tilbage.
14. Det med småt
Når du handler med Mentorix, gælder dansk rets almindelige købe- og aftaleretlige regler, herunder reglerne om forbrugerkøb. Som forbruger er du beskyttet af den gældende lovgivning på området, d.v.s. primært Købeloven og Forbrugeraftaleloven. Mentorix gemmer ikke en egentlig kopi af aftalen mellem dig og Mentorix, men foretager alene en teknisk lagring af aftalens indhold.
Mentorix kan ikke drages til ansvar for andet, end hvad der følger efter dansk lovgivning. Forsendelse foretages med post eller kurér og vi modtager kvitteringer for afsendelser. Fra afsendelse af en pakke er ansvaret for at forsendelsen når frem derfor ikke længere Mentorix, men hviler på post eller kurér og den modtagende virksomhed eller person.
15. Tvister og værgeting
En eventuel tvist mellem Mentorix og en erhvervsdrivende afgøres ved Københavns Byret.
Mentorix kan ikke under nogen omstændigheder afkræves erstatning hvis størrelse i kroner og øre overstiger den oprindelige købssum. Ved delleverancer gælder tilsvarende forhold pr. delleverance.
16. Rammeaftaler og kontrakter
Ved aftaler som omfatter virksomheders køb af hele kursusforløb, uddannelsesforløb eller rammeaftaler, kan andre vilkår aftales. Her vil den gensidigt underskrevne kontrakt træde i stedet for ovenstående betingelser.