Udgivet: 30/07/2021 | Skrevet af: Mette

Kurser for ledige på den regionale positivliste

 

Mulighederne for at udvikle sig under søgningen efter sit nye drømmejob er faktisk ret gode. En del mennesker bruger tiden mellem to jobs på at styrke deres kompetencer, så de står stærkere i jobsøgningen. En begrænsning kan naturligvis være ens økonomi samt det at skulle investere penge i kurser/uddannelse – specielt hvis du i perioden har nedsat indkomst. Men det er der heldigvis en god løsning på.

Den regionale positivliste åbner mange døre

Når man er ledig, kan man søge om at tage et kursus, der er på de regionale positivlister, hvor kommunen betaler.

De regionale positivlister er en oversigt over de kurser og uddannelsesforløb, du kan søge om at deltage på. Der kan være forskel på listerne alt efter hvilken region du bor i. De kan give dig et overblik over, hvordan du kan udvikle dine kompetencer, så du får bedre forudsætninger for at finde lige præcis det job, du drømmer om.

Det kan være en god ide at se på den regionale positivliste. Måske der dukker noget op, du ikke selv havde overvejet, eller måske får du lyst til at prøve noget helt nyt af? Udover at du selv kan undersøge hvilke kurser og uddannelsesforløb, der kunne være interessant for dig, så kan du også tage kontakt til din jobkonsulent og høre, hvilke muligheder der er for dig i netop din situation. Se hvilke kurser vi udbyder, som er på den regionale positivliste her.

Mentorix er akkrediteret PRINCE2 udbyder. Se alle vores online kurser eller prøv vores demo adgang

PRINCE2 certificering for ledige

Et af de kurser der findes på alle regionale positivlister, er PRINCE2. Det er en af de mest udbredte projektledelsesmetoder i verden, og derfor er det et oplagt valg til dig, hvis du gerne vil have bevis på dine kompetencer inden for projektledelse.

Et PRINCE2 kursus for ledige er det samme som for ikke-ledige. Der er altså ikke forskel i indholdet eller på den PRINCE2 certificering du får efter bestået eksamen. Eftersom vores kursus foregår online, er du ikke afhængig af en bestemt opstartsdato. Du kan begynde, når det passer dig og efter aftale med din jobkonsulent. Al materiale findes online og du har mulighed for at stille spørgsmål til træneren via vores platform.

Scrum Master kurset er også på den regionale positivliste, så hvis du skal arbejde med mere agil projektledelse, er denne certificering optimal til dig.

Spørg hvis du er i tvivl

Ved du ikke helt, hvilket kursus for ledige du skal vælge, er du altid velkommen til at kontakte os og høre endnu mere om kurserne. Du kan desuden læse mere om, hvad du skal gøre som ledig for at søge om at få betalt en jobrettet uddannelse her. Den nemmeste løsning er at henvende dig til din jobkonsulent og få dem til at kontakte os, når I har besluttet, hvilket forløb du skal deltage på. De har nemlig de rette oplysninger vi skal bruge, for at kunne oprette dig i systemet. Så du blot kan læne dig tilbage og vente på at komme i gang med forløbet.

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER

//