Hvordan ved du om dit e-læringskursus faktisk er et kursus og ikke (endnu) en pdf-fil?
Hvis du er i tvivl, er du ikke alene. Mange udbydere slynger om sig med ordet e-learning, men det, du får, er ofte ren selvstudie – billigt produceret indhold uden læringsdesign.
Lad os lige rydde op i begreberne:
Selvstudie
- Læring i eget tempo, uden underviser
- Typisk slides med voice-over (AI stemme der taler over slides), pdf-filer med få simple opgaver
- Fleksibelt – men også meget “du er på egen hånd”
E-læring
- Rigtige digitale læringsmoduler med gennemarbejdet læringsdesign
- Interaktive elementer, cases, progression og pædagogik
- Mulighed for at gå i dialog med instruktør og medstuderende via fællesskaber (communities)
- Kan stå alene eller som læringsforløb
- Navngiven akkrediteret underviser
- Indhold godkendt af akkrediteringshus som Peoplecert, PECB, APMG mm.
Ikke alt viden er e-læring
Alt for mange sælger selvstudie som om det var e-læring. Hvorfor? Fordi selvstudie er billigt at producere og endnu billigere at købe i udlandet. Det kræver ingen læringsdesignere, ingen pædagogik og sjældent en underviser. Men prisen? Den er ofte den samme.
Så… hvordan undgår du at betale e-læringspris for en pdf-oplevelse?
Sådan spotter du forskellen:
- Tjek om undervisningen er live eller video-baseret (hvis det er gemt – vær ekstra skeptisk!)
- Spørg ind til opbygningen: Er der moduler, progression, interaktivitet, fællesskaber?
- Find ud af, hvem der underviser: Er det en akkrediteret træner – eller blot en stemme uden faglig profil?
Hvis du betaler for et kursus, så fortjener du også et kursus – ikke bare endnu en pdf på din harddisk.
Rigtig e-learning koster penge, fordi det også kaster penge af sig.
Så husk at se efter, hvad det er, du investerer i. Følg denne guide, for at sikre, at du får viden, du faktisk har brug for.